Amarone della Valpolicella

Amarone della Valpolicella er den mest eftertragtede og elskede vin-type fra Valpolicella-området.
Specielt for denne type vin er, at druerne tørres i flere måneder, hvilket resulterer i vin med mere kraft end ved almindelig fremstilling, hvor smagsstoffer og sukkerindhold koncentreres.
Den traditionelle lufttørring kan dog være en risikabel affære, hvor druerne rådner, hvis luftfugtigheden er for høj.
Efter flere måneders tørring presses og gæres druerne. Efterfølgende lagres vinene i mindst 2 år for at kunne bære Amarone-betegnelsen.
Amaronerne er karakteriseret ved at være tøre vine, hvor alkoholproducenten ligger på 14%-17% og nogle gange endnu højere. Til sammenligning ligger en almindelig Valpolicella typisk med en alkoholprocent på 11%.

Groft sagt kan man inddele Amaronerne i to smagsretninger afhængig af, hvordan den er blevet produceret.
Den ene er den traditionelle retning, hvor producenterne tørrer druerne på klassisk vis med naturlig ventilation. Her lagres vinen også på traditionel vis på store, gamle træfade.
I den moderne retning er hele produktions-processen mere kontrolleret - lige fra opbinding af vinstokkene til nøje afstemt tørring, hvor vinen efterfølgende lagres på nyere fade.
Gennem den mere moderne metode søger producenterne at opnå, at bevare frugten i vinen og kombinere den med en vis friskhed.
Den moderne metode resulterer også i et højere syreindhold, som dermed giver længere lagringspotentiale og mere komplekse vine på sigt.
Amarone-vinen er varm, intens og mørkerød - typisk med en krydret smag af mørke kirsebær, svesker eller blommer.
De traditionelle Amaroner er typisk dem, der har mest smagskarakter af tørret frugt som svesker og mokka. Mens de moderne typisk har den lidt friskere smagskarakter af frugt eksempelvis kirsebær.
Amaronen er god at drikke til kraftfuld mad for eksempel en godt simret gryderet eller fuldmoden ost. Mange ynder at drikke den til dansk vintermad - for eksempel til andestegen juleaften.
En Amarone-vin koster typisk fra 150 kr. - hvor de moderne og mest udsøgte koster væsentligt mere.
Blandt de traditionelle producenter hører MASI og Quintarelli, mens Allegrini laver Amarone efter moderne metode.
Se ugens tilbud på Amarone via Tilbud-Online
Fra december 2009 er Amaronerne blev godkendt og certificeret efter DOGC-standarden, så de fremover vil være at finde med det karakteriske lyserøde bånd om flaskehalsen.
Amarone-vin fra før december 2009 vil fortsat bære det hvide bånd bånd om flaskehalsen, hvis vinen er certificeret og godkendte efter DOC-standarden.